Sundhed for mor og barn

Del

Spædbørn lever af mælk, og de fleste børn er blevet ammet. Hvordan det går for mødrene at amme, afhænger af faktorer som stress og rygning. Undersøgelsen ser også på mødrenes psykiske helbred, og hvordan det påvirker barnet.

Næsten alle børn bliver ammet

De fleste spædbørn er blevet ammet. Kun fem procent er slet ikke blevet ammet. 75 procent af børnene er blevet ammet i mindst tre måneder. Der er relativt flere ældre mødre, som ammer deres børn i længere tid.

Blandt de, der stopper amningen indenfor den første måned, er flest:

  • Teenagemødre
  • Mødre med usikker tilknytning til arbejdsmarkedet, som ledige, førtidspensionister, kortere erhvervsuddannelse og lav indkomst
  • Mødre med psykosomatiske stress-symptomer

En forklaring kan være, at de hormonale processer, der frigiver mælken, hæmmes eller blokeres, hvis moderen er utryg, bange eller træt.

Rygere har sværere ved at amme

58 procent af børnene er født i en familie, hvor ingen af forældrene ryger. 29 procent af børnene har en moder, der ryger. Der er stor sammenhæng mellem tidligt amningsophør, og hvor meget moderen ryger – også når der er taget højde for sociale og psykiske forhold.

Nikotin hæmmer mælkeproduktionen og frigivelse af mælken. Samtidig kunne de rygende mødre oftere konstatere, at barnet ikke brød sig om at blive ammet. Det kan skyldes, at en række giftstoffer, herunder nikotin, går direkte i modermælken.

Rygning giver astma-symptomer

Der er sammenhæng mellem moderens rygning og hvæsende vejrtrækning hos spædbarnet, som forbindes med symptomer på astma og bronkitis. I familier, hvor moderen ryger, er barnet relativt oftere blevet tilset af en læge på grund af hvæsende vejrtrækning.

Der er også en overhyppighed af astma- bronkitis-symptomer hos spædbørn i boliger, der er generet af fugt, træk, kulde eller luftforurening fra trafik eller virksomheder.

Ikkerygere har færre psykiske problemer

Undersøgelsen viser en tæt tilknytning mellem psykosomatiske stress-symptomer og mødrenes rygning – også når der var taget hensyn til de øvrige betydende forhold. Ikkerygere har gennemgående færre psykiske problemer end rygere. Mødre, der ryger mere end 15 cigaretter om dagen, er den gruppe, hvor man finder flest psykiske problemer. I alle spørgsmålene om mødrenes psykiske velbefindende ses en negativ sammenhæng med rygningens omfang. Kvinder med kortvarig eller ingen erhvervsuddannelse er oftest rygere.

Sammenhæng mellem psykiske problemer og kolik

Det er vanskeligt at adskille moderens beskrivelse af hendes eget psykiske velbefindende med hendes beskrivelse af barnets trivsel. Og da barnet er 4 - 5 måneder, har nogle mødre psykiske problemer.

Der er en overhyppighed af psykiske problemer i forbindelse med:

  • Komplikationer ved fødslen
  • Manglende erhvervsmæssige tilknytning for mødre uden erhvervsuddannelse og med lav indkomst

Undersøgelsen viser, at i de tilfælde, hvor moderen havde ét blandt flere psykiske problemer, betegnede hun oftere barnet som frygtsomt, svært at trøste og irritabelt. Endvidere viser undersøgelsen, at der er en snæver sammenhæng mellem moderens eventuelle psykiske problemer og forekomst af kolik hos børnene.

Psykosomatiske reaktioner, følelse af ikke at kunne klare daglige problemer, stort tobaksforbrug og for tidlig fødsel er tegn på stress hos moderen. Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem disse stress-indikatorer og kolik hos børnene. De børn, hvor moderen har psykosomatiske stress-reaktioner, har en væsentligt forøget sandsynlighed for at få kolik i forhold til de børn, hvor moderen er fri for psykosomatiske stress-reaktioner.

Søg på aargang95.sfi.dk