Spædbørn i etniske minoriteter

Del

Spædbørn med anden etnisk baggrund end dansk

Den store forløbsundersøgelse af Årgang 95 har en særlig undersøgelse af børn født af mødre, som ikke har dansk statsborgerskab. Der er interviewet 500 mødre, som er fordelt på Tyrkiet, Eksjugoslavien og Pakistan, som er de tre største indvandrernationaliteter og Somalia, Sri Lanka og Irak, som er de tre store flygtningenationaliteter.

Mere harmoniske familier

På nogle punkter er etniske minoritetsbørn bedre stillet end jævnaldrende danske børn. Flere mødre med anden etnisk baggrund er hjemme hos barnet hele det første leveår end danske mødre. De etniske minoritetsfamilier virker mere harmoniske end danske familier. Forældrene oplyser, at de meget sjældent skændes om huslige pligter, og at de er enige om børneopdragelsen. Det skyldes sandsynligvis et traditionelt kønsrollemønster i familierne. Andelen af eneforsørgere er nogenlunde ens for danske familier og familier med anden etnisk baggrund, og det samme er andelen af ønskebørn.

Samme sundhed som danske børn

Når det handler om børnenes sundhed, er etniske minoritetsbørn og danske børn stort set lige sunde og lige syge. Undersøgelsen viser, at sundhedsplejerske-ordningen fungerer fint for etniske minoritetsbørn i deres første leveår. Minoritetsfamilierne får hyppigere end danske familier besøg af sundhedsplejerske, og disse besøg får minoritetsmødrene til at føle sig mere sikre på, at de giver børnene den rigtige pleje og omsorg.

Etniske minoritetsmødres ville kunne deltage mere fødselsforbedelseskurser og mødregrupper, hvis der oftere blev anvendt tolke. Øget brug af tolke på fødeafdelingerne ville ligeledes kunne fremme amningens etablering hos minoritetsmødre.

Usikre mødre

Men der er også punkter, hvor etniske minoritetsbørn er dårligere stillet end danske børn.

Flere minoritetsmødre:

  • Har nervøse symptomer eller fødselsdepression
  • Synes, det er anstrengende at passe barnet
  • Er usikre på, om de giver barnet den rigtige omsorg

Flere generationer bor sammen

Flere etniske minoritetsbørn end danske børn må undvære den kontakt, støtte og omsorg, som bedsteforældre kan give, fordi de ikke bor her i landet. Men samtidig er der også 11 procent af børnene, som bor sammen med både forældre og bedsteforældre, og det er flere end danske børn.

Større fattigdom

Der er afgørende forskelle på de materielle levevilkår, som børnene lever under i etniske minoritetsfamilier og i danske familier. Minoritetsfamilierne bor sjældent i ejerbolig, og de har gennemgående meget mindre boliger end danske børnefamilier.

Minoritetsfamiliernes indkomst er betydelig lavere end danske børnefamiliers, ligesom de oftere føler, at familiens økonomi er dårlig. Det medfører, at etniske minoritetsfamilier meget hyppigere end danske familier har undladt at købe fodtøj, klæder og dagligvarer på grund af pengemangel. De undlader også hyppigere at gå til tandlæge og invitere gæster, fordi de ikke har råd.

Vigtigt med kontakt til det danske samfund

Sundhed, tryghed og stabile voksenkontakter i den tidligste barndom anser mange psykologer for grundlæggende for børns evne til at klare sig godt senere i livet. Disse er gode for etniske minoritetsbørn under 1 år og mindst lige så gode som for danske børn. Men andre forhold er også vigtige, for at børnene klarer sig godt i fremtiden. Det drejer sig om danske sprogkundskaber, uddannelse og kontakt med det danske samfund gennem naboer, børnehaver og skoler med danske børn.

Arbejdsløshed medfører isolation

Den høje arbejdsløshed blandt etniske minoritetsforældre samt mangelfulde danske sprogkundskaber hos mange etniske minoritetsmødre øger risikoen for, at børnene isoleres fra det danske samfund og ikke får lært de danske "spilleregler" og det danske sprog tilstrækkelig til at kunne udfolde sig på lige fod med danske børn.

Børn af langvarigt arbejdsløse fædre – især sønner – kommer til at mangle en model for en far som forsørger, ligesom den lange arbejdsløshed må forringe faderens selvtillid og livskvalitet.

Søg på aargang95.sfi.dk