Familien og arbejdsmarkedet

Del

Hvem tjener pengene i familien? Det er Årgang 95’s forældre blevet spurgt om. Undersøgelsen viser også, hvilken betydning en plads på arbejdsmarkedet har for familien.

Fædres højere løn er en hindring for ligestilling

I undersøgelsen finder man en række markante forskelle i forældrenes erhvervsmæssige tilknytning i de enkelte familier:

  • Fædrene har oftere en længere erhvervsuddannelse end mødrene
  • Fædrene tjener oftere væsentligt mere end mødrene
  • Mødrene er oftere udsat for arbejdsløshed
  • Fædrene har oftere mere erhvervsarbejde end mødrene

Fædrenes erhvervsmæssige tilknytning er betydeligt stærkere end mødrenes i det enkelte parforhold. Familierne er dermed stadig præget af et traditionelt asymmetrisk forhold, når det handler om erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig stilling, arbejdsløshed og indkomst. Fædrene har gennemgående mere erhvervsarbejde end mødrene. Den gennemsnitlige arbejdstid for både småbørnsfædre og småbørnsmødre stiger, mens forskellen i arbejdstid aftager.

Da fædrene har længere erhvervsuddannelse, kan faderens ekstra arbejde give familien en større forbrugsmulighed end moderens merarbejde. Fædrene tjener i gennemsnit 71.000 kroner mere end mødrene om året. Indkomstforskellen er gennemsnitligt 93.000 kroner i familier, som har levet sammen i mindst 10 år.

Det asymmetriske partnervalg er en forhindring for større ligestilling med hensyn til fordelingen af erhvervsarbejdet i småbørnsfamilien. Det har en afgørende betydning for fordelingen af forældreorlov imellem forældrene. Faderen tager hyppigere orlov i de tilfælde, hvor moderen har en længere erhvervsuddannelse. Særligt hyppigt ses det, når faderen har tryghed i ansættelsen som funktionær, tjenestemand eller offentligt ansat. I disse tilfælde er han i højere grad sikret fuld lønkompensation.

Mødre frygter belastende arbejde

Både under graviditeten og efter fødselen kan belastninger i arbejdslivet, stress og fødselskomplikationer påvirke barnet. 30 procent af de mødre, der arbejdede under graviditeten, havde så belastende arbejde, at de frygtede, at det kunne skade fosteret. Det drejer sig om tunge løft, stående arbejde, nat- og skifteholdsarbejde, stressende arbejde og arbejde med giftige stoffer. Det var især de yngre mødre, dem uden erhvervsuddannelse og offentligt ansatte, der var udsat for sådanne arbejdsfunktioner.

Få vælger at blive husmor

71 procent af mødrene er vokset op i en familie, hvor moderen havde erhvervsarbejde. Det er kun et mindretals, der har brudt med en tidligere livsform, når begge forældre i dag er udearbejdende. Kun omkring 1 procent af mødrene regner med at være husmødre efter endt orlovsperiode. Arbejdslivet vil dermed komme til at spille en rolle for de fleste mødres velbefindende og psykiske trivsel. Hendes tilknytning til arbejdsmarkedet vil derfor få konsekvenser for barnets opvækstmiljø.

Familier er veletablerede

Udvikling går i retning af, at flere og flere kvinder udsætter tidspunktet for fødslen af det første barn. Det betyder, at mødrene og fædrene er mere veletablerede, når de stifter familie, end familier var i 1960’erne. Ældre mødre har ringere biologiske forudsætninger for at føde børn. Der er oftere fødselskomplikationer for mødre, der får deres første barn, når de er over 34 år, end det er tilfældet for de øvrige mødre. Alligevel ser de mere "etablerede mødre" ud til at klare sig bedre med hensyn til for eksempel vel gennemført amning, fravær af psykiske problemer, og de er oftere ikke-rygere.

Kun få teenagemødre

For de fleste kvinder er det ikke attraktivt at blive mor som teenager. Undersøgelsen viser, at der er betydeligt færre teenagemødre i dag end tidligere. I undersøgelsen er det kun omkring 4 procent af børnene, der har en moder, der fik sit første barn som teenager. Relativt mange af teenagemødrene er også enlige. Teenagemødre har ofte en mere usikker tilknytning til arbejdsmarkedet med arbejdsløshed, manglende erhvervsuddannelse, lav indkomst og underordnede arbejdsfunktioner.

De adskiller sig fra de øvrige mødre med hensyn til deres opvækstforhold. Deres moder var ofte arbejdsløs, faderen faglært eller ikke-faglært arbejder, og barndommen var præget af forældrenes skilsmisse. En uforholdsvis stor del af teenagemødrene havde været anbragt uden for hjemmet.

Man må imidlertid konkludere, at selv om teenagemødrene ikke i lige så stor udstrækning som de øvrige mødre beskriver deres barn som et ønskebarn, betegner såvel teenagemødrene som de nybagte enlige mødre generelt deres situation som forbedret i forhold til, hvordan situationen var, inden de fik et barn.

Søg på aargang95.sfi.dk