Familie og social baggrund

Del

Årstallet er 1996. Årgang 95 er 4 - 5 måneder gamle, da deres mødre bliver interviewet første gang og fædrene svarer på et spørgeskema. Disse resultater handler blandt andet om forældrenes alder, deres sociale baggrund, deres familieform og om barnet er et ønskebarn. Alle resultaterne stammer fra undersøgelsen.

Den sociale mobilitet er ikke så stor som forventet. De nybagte forældre har oftest samme sociale og erhvervsmæssige baggrund. Mænd får børn med kvinder fra samme sociale bagrund som dem selv.

  • Hvis for eksempel farfaderen er selvstændig indenfor landbrug eller håndværk, er der en forøget sandsynlighed for, at også morfaderen er selvstændig

  • Hvis farfaderen er overordnet funktionær, er der en relativt stor sandsynlighed for, at også morfaderen er overordnet funktionær og en mindre sandsynlighed for, at morfaderen er ikke faglært arbejder

Kernefamilien er stadig mest almindelig

Tidligere blev enlige mødre og børn født udenfor ægteskab fordømt. I dag er der større tolerance over for andre former for familie. Derfor kunne man forvente en større variationer og mindre traditionsbundne familier i nutidens samfund.

Men de fleste børn bliver stadig født i en kernefamilie. Den større tolerance overfor enlige mødre har ikke ført til, at flere kvinder vælger at få børn uden at bo sammen med faderen. Samtidig viser undersøgelsen, at familierne omkring det nyfødte barn er mere jævnaldrende, end det var tilfældet tidligere.

Intens kontakt til bedsteforældre

Engang boede alle tre generationer under samme tag, sådan er det ikke længere. Kun 1 procent af de børn, der blev født i 1995, bor sammen med både forældre og bedsteforældre. Men der er stadig hyppig og intensiv kontakt mellem bedsteforældrene og deres børn og børnebørn.

Bedsteforældrene er en stor ressource, der støtter den unge familie i krisesituationer. Det kan for eksempel dreje sig om praktisk hjælp ved hjemkomsten fra hospitalet. Senere hjælper de med løsning af praktiske opgaver i hjemmet, eller hvis der er behov for pasning af børnene.

Omkring 40 procent af de nybagte mødre taler med deres egen moder dagligt. 87 procent taler med deres moder mere end en gang ugentligt. Fædrene har også hyppig kontakt med sine forældre. Men samlet har familien tættest kontakt til moderens forældre og det er også her, de henter mest støtte.

Enlige nybagte mødre og teenagemødre er dem, der har mest daglig kontakt med egne forældre. Når moderen er veletableret med uddannelse og arbejde eller over 35 år, har hun mindre kontakt til sine forældre.

En nybagt mor eller far har mindre kontakt med sin egen forælder, hvis hun eller han ikke har boet sammen med forælderen hele barndommen på grund af for eksempel skilsmisse. Dermed får skilsmisse betydning for de efterfølgende generationer. Når en fraskilt forælder ikke har boet sammen med sit eget barn, får personen mindre kontakt med sit barnebarn.

Enlige mødre har sjældent planlagt barnet

Der er betydelige forskelle på den sociale baggrund, når man ser på, om en kvinde vælger at få et barn uden at leve sammen med faderen. Der er relativt flere enlige mødre i socialgruppe 5, end der er i socialgruppe 1 og 2. For de enlige mødre er barnet sjældent planlagt. Moderens opvækst adskiller sig fra de øvrige mødre i undersøgelsen ved, at morfaderen ofte var faglært eller ufaglært arbejder, og at moderens forældre relativt ofte var skilt.

Flere stressreaktioner i socialgruppe 5

Kun en mindre del af børnefamilierne kan karakteriseres som økonomisk dårligt stillede. Tre procent af mødrene betegner familiens økonomi som dårlig, men som forventeligt er der her forskelle mellem socialgrupperne. Blandt familierne i socialgruppe 5 er der relativt flere med en dårlig økonomi. Som forventeligt er arbejdsløsheden også snævert forbundet med familiens socialgruppe.

Mere overraskende er det, at også de såkaldte "socialpsykologiske belastninger" af mødrene er ulige fordelt mellem socialgrupperne. Man kan således konstatere et klart sammenfald mellem socialgruppe og forekomst af arbejdsløshed, lav indkomst og mødrenes socialpsykologiske stress-reaktioner. Varigheden af amningen viser sig at have en nøje sammenhæng med moderens socialpsykologiske stress-reaktioner.

Det forekommer oftest i socialgruppe 5, at mødrene ammer barnet mindre end en måned. Undersøgelsen viser, at næsten 90 procent af børnene i socialgruppe 1 ammes i mindst 3 måneder, hvilket kun sker i godt halvdelen af tilfældene i socialgruppe 5.

Uuddannede mænd får færre børn

Enlige mænd har relativt ofte en kort erhvervsuddannelse eller slet ingen erhvervsuddannelse, mens de gifte og samlevende mænd relativt ofte har en længere erhvervsuddannelse. Mænd uden erhvervsuddannelse er oftere barnløse end deres jævnaldrende.

For kvinderne er tendensen modsat. Her er der relativt større frekvens af barnløshed blandt overordnede og ledende funktionærer, mens den er lavere blandt ufaglærte kvinder.

Utraditionelle familier skændes ikke mere end traditionelle familier

Kun relativt få af familierne er såkaldt utraditionelle familier, hvor moderen har en stærkere erhvervstilknytning end faderen. Det kan være en længere erhvervsuddannelse, mindre arbejdsløshed, væsentligt højere indkomst eller mere erhvervsarbejde.

Da disse familier afviger fra det gængse mønster, vil de antagelig være konfronteret med samfundets normer og måske derfor leve under et større pres. Spørgsmålet er, om det betyder, at de utraditionelle familier er mere konfliktfyldte?

Undersøgelsen konkluderer, at disse familier ikke lever i større ustabilitet.

23 procent af alle familierne havde næsten dagligt eller flere gange ugentligt skænderier om barnet, om de daglige pligter eller om andre emner. Der er ingen forskel på antallet af skænderier i de utraditionelle familier. Det er primært andre forhold, der kan forklare hyppige skænderier i familier med et barn på omkring fire måneder.

De forventelige belastninger, som har betydning for konfliktniveauet i familien er:

  • at barnet var født for tidligt

  • at barnet havde kolik

  • at moderen ikke fik sin søvn og hver nat blev vækket flere gange af barnet

Skænderier om daglige pligter og andre emner, synes primært at være udslag af moderens manglende søvn, men skænderier om andre emner kan også være fremkaldt af familiens dårlige økonomi. Undersøgelsen kan ikke afvise, at hormonale forhold omkring fødslen kan spille en rolle for moderens psykosomatiske stresssymptomer og dermed for skænderier med faderen,

Undersøgelsen viser, at der er en signifikant overhyppighed af psykiske problemer hos mødre, der har haft fødselskomplikationer, og som har en lav indkomst og manglende erhvervsuddannelse. Simplificeret kan man sige: Jo bedre moderen klarer sig på arbejdsmarkedet, jo færre psykiske problemer har hun – også når man i øvrigt har taget højde for andre baggrundsforhold.

Årgang 95 er ønskebørn

Udviklingen i prævention har gjort det lettere for mange kvinder og mænd selv at vælge, hvornår de vil have børn. Men har det betydet, at alle de børn, der blev født i 1995, er såkaldte ønskebørn? Undersøgelsen viser, at omkring 87 pct. af mødrene betegner deres barn som et ønskebarn.

Barnet er oftest et ønskebarn, når:

  • Forældrene har boet sammen i længere tid

  • Moderen har fået en erhvervsuddannelse

  • Faderen har en relativt god indkomst

  • Faderen har en længere uddannelse end moderen

Barnet er ikke er et ønskebarn, når:

  • Familien hyppigt skændes om daglige pligter og andre emner end barnet. Det tyder på, at betegnelsen ikke et ønskebarn, snarere siger noget om parternes indbyrdes forhold end om barnet.

  • Teenagemødre og mødre, som ikke bor sammen med faderen.

Det er således først og fremmest familiens sociale og erhvervsmæssige sikkerhed, der afgør, om barnet betegnes som et ønskebarn.

Søg på aargang95.sfi.dk