Børn anbragt udenfor hjemmet

Del

I 2003 er børnene fra Årgang 95 syv år gamle. Denne del af undersøgelsen handler om børn, som er eller har været anbragt uden for hjemmet. Undersøgelsen bygger på interview med de anbragte børns forældre (primært mødre) og på spørgeskemaer til socialforvaltninger og barnets anbringelsessted.

Vanskelig opvækst

Undersøgelsen viser, at børn anbragt uden for hjemmet har det betydeligt sværere end andre børn. De har flere fysiske, psykiske og adfærdsmæssige problemer, og de har en markant sværere skolestart. Dermed er børnene dårligere stillet end deres jævnaldrende. For mange af disse børn er anbringelse uden for hjemmet ikke nok til at give dem de samme forudsætninger for en god opvækst som andre børn.

Forældre dårligt stillet

Halvdelen af børnenes mødre havde ikke planlagt graviditeten, og godt en fjerdedel fødte deres første barn som teenager. De anbragte børn kommer overvejende fra brudte familier. Kun for hvert syvende barn lever forældrene sammen. Over halvdelen af børnene lever med en eneforsørger (oftest en enlig mor). Ved skilsmisser mister over halvdelen af børnene kontakten med den af forældrene, der flytter.

Det er ikke gået godt for forældrene i skolen og på arbejdsmarkedet:

  • Cirka hver femte forælder er gået ud af 7. eller 8. klasse
  • Halvdelen af forældrene har ikke skoleuddannelse ud over 9. klasse
  • Under en tredjedel af de anbragte børns forældre har en erhvervsuddannelse
  • Tre ud af fire forældre er marginaliserede på arbejdsmarkedet
  • En fjerdedel er førtidspensionister eller har været arbejdsløse de seneste tre år
  • Halvdelen af forældrene har en årlig husstandsindkomst på under 200.000 kroner brutto

Mange syge forældre

Forældrene har problemer med helbredet:

  • 44 procent af forældrene har en langvarig sygdom eller et handicap, hyppigst en psykisk lidelse
  • Over en fjerdedel mener, at deres sygdom eller handicap altid eller ofte påvirker dagligdagen med barnet, når det er hjemme
  • Anbragte børns forældre går markant oftere end andre forældre til læge for diffuse psykiske symptomer

Problemer med misbrug

Anbragte børns forældre har en markant overhyppighed af misbrugsproblemer. 44 procent har eller har haft et stort forbrug af alkohol, hash, narkotika eller beroligende medicin. En tredjedel af disse forældre mener, at det store forbrug altid eller ofte har påvirket deres hverdag med barnet.

Forældre har været anbragt

Anbragte børns forældre har markant oftere end andre forældre levet et liv præget af vold og kriminalitet. I 40 procent af familierne har vold været en medvirkende årsag til, at samlivet blev ophævet; i 10 procent af familierne har kriminalitet været medvirkende årsag. 40 procent af de anbragte børn har mindst én forælder, der har været anbragt som barn.

Savner netværk

Forældrenes netværk adskiller sig fra andre familiers. Anbragte børns forældre kan markant sjældnere end andre forældre regne med at få hjælp fra bedsteforældre. De kan dog hyppigere end andre forældre få støtte fra søskende, venner og kolleger.

Flere børn er syge

De anbragte børn har en markant oversygelighed i forhold til deres jævnaldrende. Godt hvert fjerde barn har fået stillet en diagnose på en langvarig sygdom eller et handicap. Oversygeligheden er specielt markant, når det drejer sig om psykisk udviklingshæmning, ADHD og børnepsykiatriske lidelser.

Børn med adfærdsproblemer

De anbragte børn har markant hyppigere end deres jævnaldrende symptomer på psykiske og sociale problemer:

  • Adfærdsvanskeligheder
  • Emotionelle problemer
  • Hyperaktivitet
  • Problemer med kammerater

Mere end hvert tredje barn er efter forældrenes opfattelse samlet set så problembelastet, at det falder uden for normalområdet. Efter anbringelsesstedernes opfattelse falder over halvdelen af de anbragte
børn uden for normalområdet.

Sen skolestart

  • Anbragte børn har en svær skolestart.
  • Børnene starter skolegangen senere end normalt
  • Børnene klarer sig dårligere
  • Børnene har flere indlæringsmæssige
  • Børnene har flere sociale problemer
  • Børnene får hyppigere specialundervisning

Anbragte børn dyrker markant sjældnere end andre jævnaldrende børn fritidsinteresser. Samtidig mangler en mindre gruppe børn netværk. Forældrene oplever, at de ikke knytter sig til andre børn eller voksne.

Handleplaner mangler

Kommunerne bør undersøge barnets familie og faktorer, der har betydning for barnet og udarbejde en handleplan til anbringelsesstederne.

  • I halvdelen af sagerne foreligger en undersøgelse, før barnet anbringes
  • I en tredjedel af sagerne er der ikke foretaget en undersøgelse efter §§ 38 og 39
  • I 14 procent af sagerne gennemføres en undersøgelse efter anbringelsen
  • I 9 ud af 10 sager foreligger en handleplan
  • I godt halvdelen af sagerne er planerne udarbejdet før anbringelsen
  • Godt en tredjedel af sagerne er handleplaner udarbejdet efter anbringelsen
  • En tredjedel af anbringelsesstederne har ikke modtaget en handleplan

Ingen forklaring til børn

Hver fjerde forældre er ikke inddraget i handleplanen, og der er ikke blevet talt med halvdelen af børnene om, hvorfor de skal anbringes udenfor hjemmet, og hvor de skal bo. Over halvdelen af forældrene er utilfredse med den hjælp, de har fået. Utilfredsheden handler hyppigst om sagsbehandlerens måde at arbejde på.

Bliver skilt fra søskende

Over halvdelen af børnesagerne er startet under morens graviditet, eller inden barnet fyldte 1 år. Næsten halvdelen af børnene er anbragt inden de fyldte tre år. Mange af børnene har også søskende, som er anbragt udenfor hjemmet. To tredjedel af de anbragte børn lever skilt fra søskende, som de føler sig knyttet til.

Mange på institution

Hvert tiende barn har været anbragt tre eller flere gange. Men de fleste børn har som syvårige kun været anbragt en gang og et sted. De mindre børn kommer oftest i familiepleje, men 40 procent af børnene lever på institutioner.

Samarbejde mellem forældre, forvaltning og anbringelsessted

Knap to tredjedele af anbringelsesstederne finder samarbejdet med forvaltningen godt, og cirka to tredjedele af forældrene finder samarbejdet med anbringelsesstedet godt. Halvdelen af anbringelsesstederne vurderer samarbejdet med forældrene som godt.

Sprog udfordring for tosprogede børn

Det danske sprog er en udfordring for børn anbragt udenfor hjemmet med anden etnisk baggrund end dansk. Men sagsbehandlerne mener ikke, at sproget er en barriere for tre fjerdedel af familierne. Til nogle bliver der brugt tolk, og nogle sagsbehandlere taler familiernes modersmål.

En tredjedel af børnene med anden etnisk baggrund har ikke dansk som modersmål. På anbringelsesstederne bliver der talt dansk til børnene, og på seks ud af ti anbringelsessteder bliver der ikke noget for, at barnet kan vedligeholde sit modersmål. Det betyder, at kun godt halvdelen af børnene kan tale med sine forældre uden problemer på sit modersmål.

Søg på aargang95.sfi.dk