Det store tosprogede barn

Del

Tosprogede store børn

I 2007 er børnene i den store forløbsundersøgelse af Årgang 95 blevet 11 år. Denne del af undersøgelsen handler om børn, hvis mor ikke havde dansk statsborgerskab, da børn blev født i 1995. Mødrene stammer fra Eksjugoslavien, Tyrkiet, Pakistan, Irak, Sri Lanka, Somalia og Libanon.

Børn og forældre er blevet spurgt om børnenes familieliv, skolegang, sociale relationer, fritidsliv og helbred for at se, hvordan hverdagslivet for 11-årige børn med anden etnisk baggrund end dansk adskiller sig fra hverdagslivet for 11-årige børn med etnisk dansk baggrund. Formålet er at se, hvilke muligheder børn med anden etnisk baggrund end dansk har, og på hvilke områder de vil kunne møde barrierer i deres ungdoms- og voksenliv.

Tosprogede børn er glade for skolen

Børn med anden etnisk baggrund end dansk er generelt gladere for at gå i skole end børn med etnisk dansk baggrund, og piger er gladere for at gå i skole end drenge. Det betyder, at piger med anden etnisk baggrund end dansk er dem, der er gladest for at gå i skole, mens drenge med etnisk dansk baggrund er dem, der er mindst glade for at gå i skole.

Både børn med anden etnisk baggrund end dansk og børn med etnisk dansk baggrund vurderer, at de fagligt klarer sig rigtig godt. Der er altså ikke som 11-årige nogen indikation af, at børn med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig mindre godt end børn med etnisk dansk baggrund, i hvert fald ikke ifølge børns og mødres egen vurdering.

Presset økonomi og helbred

Økonomisk og ressourcemæssigt står familier med anden etnisk baggrund svagere end familier med dansk baggrund. Det skyldes blandt andet, at færre har en uddannelse, at fædre og mødre oftere er ledige, og at flere fædre har været i fængsel. Mødrene betegner deres helbred som markant dårligere end mødre med dansk baggrund. Resultatet er dog præget af, at flere ressourcesvage familier med anden etnisk baggrund har deltaget i undersøgelsen, mens ressourcesvage familier med dansk baggrund oftere undlader at svare på spørgsmålene.

Mindre voksenkontakt

Familierne er oftere kernefamilier med flere voksne og søskende i familierne. Alligevel har børnene mindre voksenkontakt i fritiden end børn med dansk baggrund. Det skyldes, at fritiden normalt bliver tilbragt med andre børn og unge i for eksempel gården eller på gaden. Børnene deltagere sjældnere i organiserede fritidsaktiviteter, det gælder især pigerne. Hovedparten af børnene har mindst én god ven.

Mere husarbejde og flere lommepenge

Børnene har pligter i hjemmet, og især pigerne skal hjælpe med husarbejdet. Det er normalt at få lommepenge, og beløbet er gennemsnitligt højere end for børn med dansk baggrund. Til gengæld har de i højere grad selv ansvaret for at betale for flere ting som tøj, mobiltelefon og gaver.

Tidligere ansvar for eget liv

Det ser ud til at børnene med anden etnisk baggrund end dansk tidligere får overdraget et større ansvar for deres eget liv. I undersøgelsen har de større selvbestemmelse over en række områder i deres liv, som sengetid før skoledag og tid til lektier. Dog bestemmer børn med etnisk dansk baggrund oftere end børn med anden etnisk baggrund, om de vil være sammen med kammerater, og hvornår de skal komme hjem om eftermiddagen.

Læs mere om børn med anden etnisk baggrund end dansk:

Søg på aargang95.sfi.dk