Det lille tosprogede barn

Del

Denne del af den store forløbsundersøgelse handler om børn, hvis mødre stammer fra indvandrerlandene Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien eller flygtningelandene Somalia, Sri Lanka og Irak. 500 mødre fra gruppen er interviewet.

Familierne med anden etnisk baggrund bor generelt i mindre boliger, og de føler sig mere økonomisk pressede. Familiernes økonomi er forbedret, siden første undersøgelse, da børnene var spæde. Det skyldes, at flere er kommet i arbejde. Men arbejdsløsheden for mødre og fædre med anden etnisk baggrund er seks gange større end blandt danske fædre og mødre.

Tosprogede børn en anelse sundere

Børnene er en anelse sundere end børn af danske familier, som har flere symptomer på sygdomme og oftere infektionssygdomme. Men tosprogede børn indlægges lige så ofte på sygehus. Det kan hænge sammen med sprogproblemer.

I det første leveår kommer børnene lige så ofte som danske børn til forebyggende undersøgelser og bliver vaccinerede. Men færre kommer til 2-års- og 3-årsundersøgelsen hos praktiserende læge.

Tosprogede drenge og piger følger de danske kurver for højdevækst, og de synes ikke oftere at være overvægtige end danske børn. Den motoriske udvikling er på samme niveau som danske børns.

Hyppigere drillerier

Mødrene har vurderet børnenes udvikling, hvordan de er til at koncentrere sig og deres evne til at omgås andre børn, uden at der opstår konflikter. Her er børnene på niveau med danske børn. Men de tosprogede børn bliver hyppigere slået og drillet af andre børn, og de er lidt oftere ængstelige end danske børn.

To sprog tager længere tid at lære

Den sproglige udvikling blandt tosprogede børn er lidt langsommere end danske børns. Måske skyldes det, at det tager længere tid at udvikle to sprog end kun ét sprog, og at tosprogede børns modersmål bliver mindre stimuleret, fordi modersmålene er mindretalssprog i Danmark. Kun 60 procent af børnene er i en pasningsordning, hvor der er andre børn med samme modersmål.

Problem at tale modersmål

En fjerdedel af mødre med børn i dagpleje og en tiendedel af mødre med børn i daginstitution oplyser, at barnet ikke må tale sit modersmål i dagplejen eller daginstitutionen. Yderligere en
tiendedel ved ikke, om barnet må gøre det. Dette står i modsætning til bestemmelser i FN’s børnekonvention og undersøgelser, der peger på, at det er vigtigt for et barns indlæringsevne, at det føler sig tryg i miljøet, og at dets modersmål og kulturelle baggrund respekteres.

Tvivl om religiøse hensyn

En femtedel af mødrene er i tvivl om, der bliver taget religiøse hensyn ved badning og nøgenhed i daginstitution og dagpleje. 2 procent mener ikke, at det sker. Når det handler om religiøse hensyn til barnets mad i daginstitutionen eller dagplejen, er 7 procent af mødrene i tvivl, om de bliver overholdt. 2 procent mener ikke, det sker.

Hovedparten passes i daginstitutioner

Omkring 70 procent af de tosprogede treårige børn passes i daginstitution, mens cirka en fjerdedel passes af deres forældre. Kun 3 procent af danske børn bliver passet af forældrene til daglig. De fleste tosprogede børn bliver passet sammen med et flertal af danske børn, og de fleste mødre er tilfredse med dette. 

Godt med institution hele dagen

62 procent af de tosprogede børns mødre mener, at børn på 3-5 år helst skal passes ude hele dagen. Undersøgelsen for de danske mødre viser, at flertallet ønsker, at deres barn kun bliver passet ude halvdelen af dagen. Grunden til, at tosprogede børns mødre ønsker længere pasning af deres børn, er muligvis, at de hurtigere kan lære dansk.

Søg på aargang95.sfi.dk