Barnets udvikling

Del

Hvordan udvikler det lille barn sig? Har barnet gode venner, græder det, og er det god til at koncentrere sig? Det er børnenes mødre blevet spurgt om i denne del af den store børneforløbsundersøgelse af Årgang 95.

Børnenes udvikling bliver beskrevet inden for seks centrale temaer:

  • Barnets helbred
  • Forældrenes oplevelse af barnet
  • Barnets relation til jævnaldrende
  • Barnets adfærd i sociale sammenhænge
  • Barnets adfærd med hensyn til opmærksomhed og koncentration
  • Graden af ængstelighed eller ked-af-det-hed hos barnet

Socialt velfungerende børn

Overordnet går det godt for de små børn.
Mødrene beskriver selv deres børn sådan her:

  • 79 procent af børnene er nemme at opdrage
  • 90 procent har kun få konflikter med andre børn
  • 75 procent har venner på samme alder
  • 92 procent har en prosocial adfærd, der fremmer det sociale fællesskab

Piger bliver oftere end drenge karakteriseret som prosociale.

Mødrene mener, at:

  • 95 procent af børnene ikke er rastløse
  • 97 procent ikke er rastløse
  • 88 procent ikke er antisociale

Problemer hænger sammen

Men et mindretal af børnene har problemer. Nogle børn har enkelte problemer, mens andre børn har problemer på flere områder. Undersøgelsen viser, at har et barn et problem på et område, er der øget risiko for, at barnet også har problemer på andre områder.

Når moderen beskriver barnet som antisocialt, betegner hun det normalt også som svært at opdrage. Men selv om barnet bliver betegnet som antisocialt eller rastløst, er det ingen hindring for, at barnet kan have mindst en jævnaldrene ven. Barnet kan have venner, selv om det har en øget risiko for at blive drillet af andre børn.

Konflikter med andre børn

De fleste børn bliver ikke involveret i konflikter med andre børn. Men et mindretal af børnene har konflikter med andre børn. De bliver slået og drillet. Derfor græder de oftere. Disse børn har markant sjældnere jævnaldrene venner.

Børn, som ofte er involverede i konflikter, har en markant større sandsynlighed for at have enten en mor eller en far med psykiske problemer eller at have forældre, som skændes meget.

Børn i ressourcesvage familier bliver oftere drillet

Forældre mener oftere, at barnet er vanskeligt at opdrage, når de har psykiske problemer, eller når de ofte skændes. Børn, der ofte bliver slået eller drillet af jævnaldrende, lever i familier med færre ressourcer end andre børn.

Vanskelige fra fødslen

Mødrene til Årgang 95 blev interviewet første gang, da børnene var spædbørn på tre til fem måneder. Dengang vurderede en række mødre, at deres børn var vanskelige at opdrage. Det er generelt de samme børn, som mødrene i 1999 vurderer, er vanskelige at opdrage. I 1996 viste de første interviews, at mødrene til de børn, som var vanskelige at opdrage, oftere havde været gennem en kompliceret fødsel, og at flere af mødrene led af psykiske problemer.

Mindre autoritær opdragelse

Opdragelsen af børn er mindre autoritær i 1999 end tidligere. Opdragelsen foregår ved, at forældrene taler til barnet og skælder det ud, når det har gjort noget galt. 12 procent af børnene bliver fysisk straffet af forældrene.

Mål for opdragelsen

Disse egenskaber ønsker mødrene, at børnene lærer:

  • Selvstændighed
  • At tage hensyn til andre
  • At være ansvarlig

Et mindretal af mødrene lægger vægt på, at barnet skal være lydigt og velopdragent.

Forældrenes grunde til fysisk straf

12 peocent af børnene bliver afstraffet fysisk, når de har gjort noget, forældrene ikke ville have. Disse børn risikerer legemlig afstraffelse:

  • Når deres mødre lægger vægt på, at de skal være velopdragne
  • Når deres mødre betegner dem som svære at opdrage
  • Drenge
  • Børn med antisocial, rastløs eller impulsiv adfærd
  • Når forældrene har psykosociale udfordringer
  • Når forældrene har socioøkonomiske udfordringer

Undersøgelsen viser, at når forældre har det svært med sig selv eller er stressede, er der en øget sandsynlighed for, at de bruger legemlig afstraffelse.

Søg på aargang95.sfi.dk